Furoshiki -det genanvendelige alternativ

Gavepapir er desværre restaffald

I Danmark smider vi mellem 800 og 1100 tons gavepapir ud om året. Da gavepapir typisk er overfladebehandlet og indeholder meget farve kan det for det meste ikke genanvendes. Fibrene er derudover typisk meget korte i gavepapir og kvaliteten dårlig.
Så selvom du er sikker på, at dit gavepapir udelukkende er papir og kan smides i papiraffald, er der typisk ikke mere liv i papiret.

Det ‘bedste’ vi kan gøre, er enten at bruge gavepapiret igen indtil det ikke er pænt længere, eller krølle det sammen og sortere det som restaffald sammen med gavebåndet.

Furoshiki -det firkantede stykke stof

Furoshiki_hapsnordic_julsustainable_giftwrap_hapsnordic

En anden mulighed er, at pakke gaver ind i stof, som kan bruges igen og igen.

Sådan et firkantet stykke stof kaldes også furoshiki.
Furoshiki opstod i Japan ud af et grundlæggende behov for at beskytte og transportere værdifulde genstande.
Fra transport af templets vigtigste værdier, over transport af tøj og baderober til og fra badeanstalter i datidens Japan, til dagligvarer og fint indpakkede gaver. 

Siden har vi taget traditionen til os i mange lande, både fordi det er en nem og æstetisk måde at pakke gaver ind på, men også på grund af det åbenlyst miljøvenlige potentiale.

Eksperimentér

Er du typen, der hellere end gerne får gaverne pakket ind i butikken, hvor de er købt i stedet for at gøre det selv?
Synes du det er spild af din tid, at pakke gaver ind?

Måske er det i år du har lyst til at prøve noget nyt. Det behøver ikke være svært, at komme i gang:

Sæt noget godt (jule)musik på, sæt dig godt tilrette og hav dine gaver og furoshiki’er klar.
Prøv dig frem, det kan næsten ikke gå galt. Og er du ikke tilfreds med indpakningen prøver du bare igen. Ingen tape der skal réplaceres, gavebånd der skal pilles af eller gavepapir der er blevet for krøllet.

Furoshiki er en gave i sig selv. En gave både til en ven, til miljøet og til vores børn. Lad os videreføre en fin tradition og samtidigt gøre noget godt for den natur der omgiver os og for kommende generationer.

Find Haps Nordic gavestof lige her

 

Leave a comment