HYBEN/ÆBLEMOS
HYBEN FANGST
Jeg plukkede i weekenden de sidste friske hyben fra buskene i vores sommerhus, i det våde efterårsvejr.
Det er en langsommelig process at lave mad med hyben, fordi det tager 100 år at rense dem fra de kløende sten, så man skal være enormt tålmodig når man bruger de små orange bær, men udbyttet er enormt lækkert og alt arbejdet værd, så jeg gør det gerne igen.
For at få lidt mere ud af det hårde arbejde blandede jeg mine hyben op med æbler, som går lidt hurtigere at skrælle :)
Her kommer opskriften, som blev et hit hjemme hos os - God fornøjelse
1 KOP RENSEDE HYBEN
2 ÆBLER
1/2 DL. ROSINER
1/2 dl. VAND
Rens hyben for sten og stilke, skræl æblerne og skær dem i tern.
Hæld alle ingredienser i en lille kasserolle og bring det i kog.
Kog mosen i ca. 10 minutter og husk at røre undervejs.
Mosen egner sig perfekt som snack på farten i en genanvendelig smoothiepose, men kan også serveres med lidt yoghurt el. flødeskum til dessert eller på havregrøden til morgenmaden.
God fornøjelse og velbekomme.