PRODUKTER
OM HAPS NORDICS BÆREDYGTIGE PRODUKTER
Haps Nordic designer og producerer bæredygtige produkter af høj kvalitet der kan bruges igen og igen i din hverdag.
Alle vores produkter er lavet med kærlighed til miljøet og vores skønne natur, med et håb om at gøre en forskel og mindske emballagespild.
GENANVENDELIG SMOOTHIESPOSE TIL GRØD, MOS OG SMOOTHIE
Den genanvendelige smoothiepose til grød, mos og smoothie fyldes nemt med hjemmelavet grød, mos eller smoothie og kan indeholde max 190 ml.
Smoothieposerne egner sig til børn fra 6 måneder og op, som en nem og hjemmelavet snack på farten og er nemme at spise af fordi de har en tud i toppen.
Fyld:
Smoothieposerne kan fyldes med alt der har smoothie konsistens.
Fyld den feks. med æblemos, yoghurt, suppe, havregrød eller hjemmelavet smoothie.
Sådan fyldes smoothieposerne:
Poserne fyldes nemt fra bunden og slutter tæt med en dobbelt lynlås så du undgår mad i tasken. Brug evt. en tragt når du fylder poserne, så du undgår at hælde ved siden af.
Brugsvejledning:
Skru proppen af tuden og hjælp dit lille barn med at holde posen i starten.
De lidt større børn kan selv holde posen og selv presse maden ud af tuden.
OBS: Vær dog opmærksom på ikke at lade dit barn ude af syne med proppen.
SNACKBAGS ET GODT ALTERNATIV TIL FRYSEPOSER
Vores snacksbags findes i 2 størrelser, 400 ml og 1000 ml.
De genanvendelige snackbags er et godt alternativ til engangs fryseposer og egner sig godt til frugtpose i børnenes madpakker samt til opbevaring af nødder, gryn, mel og andre madvarer.
Brug den som genanvendelig frysepose og gem nemt aftensmadens rester i fryseren.
Vores snackbags fungerer godt som genanvendelig frysepose til madrester, da de er 100% lufttætte, så du undgår at madvarerne ryger ud i tasken, køleskabet og fryseren.
Både vores genanvendelige smoothieposer og snackbags kan genbruges op til 50 gange og er nemme at fylde, vaske op og tåler at komme i fryseren.
Produkteterne er underlagt kontrol hos fødevarestyrelsen, materialet er testet for Phtalater og egner sig til baby og børnemad.
Begge produkter er fremstillet i PE og PET og indeholder dermed ikke PVC
VASK:
Både vores smoothiepose og snackbags tåler opvaskemaskine og kan dermed genbruges. Materialet har bedst af at blive tørret af efter vask, for at undgå bakterier.
Vær obs på at de kan tage i mod farve ved brug af meget farverrige madvarer som feks. kødsovs.
Smoothieposen:
Tag proppen af smoothieposen, åben lynlåsen i bunden og sæt den på et par af tallerkenholderne.
Snackgbags:
Åben lynlåsen og placer posen over 2-3 tallerkenholdere med bunden i vejret, sørg for at posen blive så bred i åbningen så muligt og tør den af efter vask.
OBS!
Lad ikke dit barn ude af syne med proppen.
Fyldet må max være 37 grader når det fyldes på poserne.
Tør poserne af umiddelbart efter opvask.
Skold posen af og til i max 15 sekunder.
Varm ikke posen i mikroovn men i en skål med varmt vand ved max 70 grader i max 1 time.
BÆREDYGTIGE TEKSTILER
Vores tekstiler er designet som et alternativ til engangs produkter, for at skåne miljøet og gøre en forskel.
De er produceret i 100% økologisk bomuld på en GOTS certificeret fabrik i Indien.
For at få tekstilerne til at holde så længe så muligt og passe bedst muligt på miljøet anbefaler vi at passe godt på dem.
Det du kan gøre er:
- Vask så lidt så muligt
- Vask på 30 grader
- Lad dem lufttørre
- Brug ikke skyllemiddel